Hos Københavns Vandforsyning (KE-vand) opererer man i dag med tre resultatkategorier: grøn, gul og rød.
De operationelle grænseværdier hos KE - Vand er baseret på data fra mere end 1000 parallelanalyser udtaget fra ca. 200 prøvelokaliteter i hele KEs distributionssystem.
Ved parallelanalyserne er kimtal ved 22 grader celsius og 36 grader celsius bestemt ved den internationale standard DS/EN ISO 6222 og BactiQuant tal bestemt ved standard protokollen for BactiQuant analyser i drikkevand.
Grøn kategori betegner bedste kvalitet, dvs. det niveau som ikke kræver handling.
Gul kategori betyder at vandet befinder sig i et område mellem normal og kritisk og man vil i ca. 20 % af prøverne kunne finde overskridelser af den gældende acceptgrænse på 200 kim/ml (DS/EN ISO 6222, ved 22 grader celcius) Har man målinger i denne kategori er der behov for at øge overvågningen lokalt og eventuelt indføre foranstaltninger, som kan sikre at vandet fortsat lever op til vandkvalitetskravene.
Rød kategori betyder at der er en uacceptabel høj risiko for at vandet ikke overholder vandkvalitetsmålene. Data fra den første fase af afprøvningen viste at ca. 70 % af prøveresultaterne i denne kategori overskred kimtalsgrænsen.
"State of the art" driftskontrol og DDS med Bactiquant
Et analyse resultat kan ikke stå alene. Mycometer har derfor i samarbejde med Grontmij Carl Bro, udviklet et database program, som gør det muligt at se det enkelte analyse resultat i forhold til en længere tidsserie som afspejler den normale driftssituation. På den måde, kan forsyningen anvende Bactiquant resultater til at skelne mellem vandprøver med en normaltilstand for vandforsyningens vandkvalitet, og vandprøver med unormalt høje bakterietal. Baseret på tidsserien, kan man anvende database programmet til at beregne observationsgrænser og aktionsgrænser i et kontrolpunkt, baseret på et statistisk grundlag. Metodens korte analyse tid og simple udførsel, giver mulighed for hurtigt opfølgning på afvigelser i vandkvaliteten.
|