BAKTERIER PÅ OVERFLADER - BACTIQUANT-SURFACE

Bactiquant®-surface er en metode der hurtigt og nemt kan måle mængden af bakterier på en overflade. Den er dermed ideel til afgøre om der er en signifikant bakteriel forurening efter en oversvømmelse eller skade på faldstammer eller kloakrør, og dermed om der er behov for en special rengøring med efterfølgende kvalitetskontrol. Metoden kvantificerer bakterier ved at bestemme en hydrolase aktivitet dvs. tilstedeværelsen af en enzym som udtrykkes i bakterier. Enzymaktiviteten bestemmes med en meget sensitiv fluorometrisk teknologi. Resultaterne inddeles i tre kategorier A=Ren, B=snavset og C=kontamineret. For at kunne udføre målemetoden skal man bestå et lille obligatorisk kursus hvor teori og praktisk udførsel af metoden samt fortolkning af resultater m.m. gennemgås.

Hvornår er bakterier et problem?

Ved kraftigt regnvejr eller skybrud kan kloakvand undertiden trænge ind i boliger. Kloakvandet indeholder store mængder af bakterier der aflejres på overfladerne.  Nogle typer bakterier kan give infektioner. Disse dør typisk ret hurtigt på overflader, og vil kun i sjældne tilfælde udgøre et problem efter at overfladerne er udtørret. Der kan evt. desinficeres for at fjerne den lille risiko. Et problem der imidlertid ikke forsvinder ved udtørringen men ofte vil tiltage efter udtørringen er de ofte store mængder bakterier der er aflejret på overfladerne. Selvom disse bakterier giver ikke anledning til infektioner eller selvom de er døde, kan de alligel påvirke indeklimaet. En stor del af bakterierne er gram negative bakterier, og disse indeholder endotoksin som er et lipopoly-saccharid der sidder i forbindelse med den ydre cellemembran. Når overfladerne er udtørret bliver endotoksinet, der sidder i partikler (hele bakterier eller bakterie under  nedbrydning) langt nemmere luftbårent og kan dermed indåndes og genere luftvejene. Endoksin kan udover at påvirke luftvejene også påvirke immunsystemet og give anledning til overfølsomhedsreaktioner og inflammationer. En større amerikansk undersøgelse (mere end 2500 prøver) af husstøv fra normale ikke oversvømmede hjem viste en sammenhæng mellem mellem endotoksin indhold i støvet og astma. I en undersøgelse af bakterie niveauerne i bygninger efter skybrud og oversvømmelse blev det vist at niveauerne af endotoksin var meget høje. Det blev ligeledes vist en korrelation mellem endotoksin niveauet og totalt bakterie niveau målt med Bactiquant®-surface metoden. Bactiquant®-surface metoden kan derfor bruges i stedet for at måle niveauet af endotoksin. Med Bactiquant®-surface metoden er der lavet kriterier for hvad der er normalt at finde i bygninger og hvad der er over og langt over hvad der er normalt i vores bygninger. Metoden er langt lettere og hurtigere end endotoksin målinger og langt billigere.

 

 

Bactiquant-surface - anvendelser

  • Vurdering af omfanget af bakteriel forurening.
  • Kvalitetskontrol efter afrensning.
  • Test af fugtige bygningskonstruktioner.
  • Erstatning af endotoksin målinger.
  • Biofilm i vandtanke og rør.