OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Er død skimmelsvamp farlig?

En skimmelsanering handle ikke om at slå skimmelsvampene ihjel men om at fjerne skimmelsvampen. De stoffer der er i skimmelsvampen og som kan gøre folk syge (allergener, beta-glucan, mykotoksiner m.m.) vil være tilstede uanset om skimmelsvampen er død eller levende. Disse stoffer sidder i cellerne og forsvinde ikke bare fordi skimmelsvampen dør. Derfor skal skimmesvamp altid fysiskfjernes.

Hvem kan anvende Mycometers teknologi og hvilken træning kræves der?

Alle kan lære at udføre analyserne. Dog skal alle brugere af Mycometers teknologi tage et færdighedskursus. Man kan tage et grundkursus online eller få et på et usb-drev. Her gennemgåes alle grundtrinene til prøvetagning og analyse, og der afsluttes med en færdighedsprøve. On-site-kurset er et mere omfattende og interaktivt kursus, der også indeholder en praktisk del. Der er on-site-kurser til Mycometer-surface, air samt masseprøvetagning (og også til Bactiquant-surface og -water). Alle on-site-kurser tager ca. 5 timer (surface eller air), mens kurser til undersøgelse af porøse materialer tager ca. 1-2 timer yderligere. Ved alle kurser skal brugeren bestå en prøve til sidst. Man kan tage et kursus online eller via en CD-ROM. Kurset gennemgår prøvetagning og analyse og afsluttes med en prøve. For at bestå prøven skal man svare rigtig på mindst 80% af spørgsmålene. Vi anbefaler at tage on-site-kurset, da det giver brugeren større færdigheder. 

Hvad er vigtigt i forbindelse med skimmelrenoveringer?

1) Sporer af skimmelsvamp er naturligt tolstede i alle bygninger og kan ikke undgås. De kommer ind i bygninger gennem åbne vinduer, i jord under vores sko, med kæledyr, med frugt og grøntsager, med brænde for at nævne de vigtigste kilder. Sporene vil indgå i støvet og en god rengøringsstandard vil holde niveauet lavt.

2) Problemer med skimmelsvamp starter når der er fugtproblemer. Der kræves nemlig fugt for at sporene kan spire og svampen begynde at vokse. Vækst af skimmelsvamp vil medfører en kraftig stigning i niveauet af skimmelsvamp.  

3) En overflade kan godt være tør men alligevel have vækst af skimmmelsvamp. Fugten kan nemlig godt være periodisk forekommende f.eks. efter det har regnet. Skimmelsvampen kan overleve de tørreperioder og så vokse videre når det bliver fugtigt.

4) Død skimmelsvamp kan påvirke helbredet i ligeså høj grad som levende skimmelsvamp. Dette hænger sammen med at de kemiske stoffer der kan påvirke helbredet ikke fiernes selvom skimmelsvampen dør. En skimmelrenovering handler derfor ikke om at slå skimmelsvamp ihjel men om at fysisk fjerne den.

5) Skimmelsvamp skal fjernes uanset vilke arter man kan finde. US Environmental Protection Agency skriver: "Alle skimmelarter har potentiale til at forårsage helbredsproblemer". US Center for Decease Control and Prevention skriver: "Det er ikke nødvændigt at finde ud af hvilke skimmelsvampe arter der er tilstede. Alt skimmelsvamp bør behandles på samme måde mht. risikovurdering, helbredsrisiko og fjernelse."

6) I luften forekommer skimmelsvamp som levedygtige sporer, døde sporer, hyfe fragmenter og mikrofragmenter. Da alle frakmenter kan indeholde de skadelige stoffer, skal der ved en risikovurdering med luftprøver anvendes en metode som kan måle så mange af disse forskellige partikler som muligt.

7) En skimmelrenovering har to formål: 1) fugtproblemet skal løses, og 2) alt skimmelsvamp skal fjernes. Dette indebærer a) en fjernelse af alt vækst af skimmelsvamp (hyfer/mycelium) samt b) slutrengøring for at fjerne støv med skimmelpartikler som er frigjort før og under renoveringen. At skimmelsvampe væksten er fjernet skal dokumenteres med overfladeprøver fra der hvor skimmelsvampen har vokset og slutrengøringen dokumenteres med en aggressiv luftprøve.

Er det svært at opnå et kategori A reultat efter en afrensning med Mycometer-surface?

Da metoden i sin tid blev indført som kvalitetskontrol efter afrensning af skimmelvækst var der en periode hvor mange renoveringsfirmaer syntes det var svært. Det betød af de indførte bedre procedurer og i nogle tilfælde nye procedurer. Det betyder at de professionelle firmaer i branchen i dag har metoder og procedurer der virker og kan opfylde kvalitetskontrol kriteriet med kategori A resultater. 

Hvad er forskellen på Mycometer-testen og et dyrkningssvar (CFU)?

Dyrkningsmetoder som fx agarplader herunder Rodac-plader tager typisk 4-5 dage før resultatet foreligger mens Mycometer-testen kan give svar på en time. Ud over det tidsmæssige er der også en stor forskel på hvad de to metoder måler. Dyrkning af mikroorganismer på agarplader er den klassiske metode at se på mikroorganismer. Men hvis man ønsker at anvende agarplader til at kvantificere mikroorganismer skal man være opmærksom på at mens metoden kan være god til bakterier som er encellede og hvor hver levende bakterie giver anledning til udvikling af en koloni (som man så kan tælle) så er skimmelsvampe ikke encellede. 95-100% af skimmelsvampe der vokser på overflader findes som mycelium, som er lange sammenhængende tråde der kaldes hyfer der typisk er opdelt i individuelle celler. 0-5% findes som sporer der typisk er encellede. Agarplader hvor man tæller hver koloni som en celle er ikke egnet til at måle på myceliet da en klump med måske tusinder af celler kun bliver til en koloni hvis den kommer på en agar, mens een spore også bliver til én koloni. Hvis der derfor kommer en klump mycelium med 5 tusind celler og 100 levende sporer på agarpladen vil man få 101 kolonier og altså tælle 101 celler mens der i virkeligheden er 5100 celler.

Med Mycometer besten bestemmes mængden af skimmelsvamp v.h.a. et enzym som findes både i hyfer og sporer og i nogenlunde samme mænde per biomasse enhed. Det betyder at Mycometer-testen ikke har den skævhed som agarmetoden har som beskrevet ovenfor. 

En anden forskel er at man med agarmetoden kun måler på den del af de skimmelsvampe der er tilstede som er levende og som er i stand til at spire og vokse på agarmediet. Det er almendt kendt blandt mikrobiologer (og beskrevet som the great plate count analomy) at man med en dyrkningsmetode med agar kun får typisk 1-10 % af hvad der egentligt er tilstede af mikroorganismer. Mycometer-testen måler på alle svampe celler inklusiv de fleste døde svampe celler. Det enzym der bestemmes i Mycometer testen er tilstede i alle celler og kan være aktivt selvom cellen er død. Mycometer testen har derfor ikke den samme "anomaly" eller fejl som agarmetoden som beskrevet ovenfor og har yderliere den fordel at den også kan mål på mange døde skimmelsvampe celler. (se spørgsmålet "er død skimmelsvamp farlig?).  

Vigtigt at vide om problemer med skimmelsvamp

  • Skimmelsvampevækst skal fjernes uafhængig af arten. Nogle skimmelsvampevækster har måske større påvirkninger på sundheden end andre, men svampevækst i høje koncentrationer indendørs skal fjernes uanset art/er idet alle skimmelsvampe indeholder allergener og beta glucan. 
  • Hvor stort et problem skimmelsvamp er i en bygning vil altid afhænge af mængden. Er der vækst af skimmelsvamp på 1/4 til 1/2 m2 eller mer vil det kunne påvirke helbredet hos nogle individer.
  • Død skimmelsvampevækst bør fjernes ligesom levende skimmelsvampevækst. Død skimmelsvamp indeholder de samme stoffer som levende og det handler derfor ikke om at slå skimmelsvampene ihjel ved f.eks. at bruge stærke kemikalier men om at fjerne skimmelvæksten. Der findes metoder på markedet hvor man undgår at bruge skadelige kemikalier.

Anvendelser af Mycometer-surface

· Kvalitetskontrol efter afrensning af skimmelvækst.
 
· Dokumentation af skimmelvækst på overflader. 

·
Vise at misfarvning ikke er skimmelsvamp.

·
 Undersøgelse for skimmelsvamp inde i materialer.

·
 Afgrænsning af skimmelvækst .

·
 Kvalitetskontrol af ventilations systemer.