ENZYMAKTIVITET

Mycometers teknologi er baseret på identifikation af enzymaktiviter der er karakteristiske for specifikke taksonomiske grupper af organismer. I 1999 lancerede vi Mycometer-testen  til måling af skimmelsvampe-biomassen på overflader. Testen er baseret på måling af enzymaktiviteten β-N-acetylhexosaminidase (NAHA). Det er dokumenteret at denne enzymaktivitet korrelerer direkte med biomassen af skimmelsvamp (baseret på tørvægt) og med mængden af ergosterol, der er en kendt indikator for tilstedeværelsen af skimmelsvamp. Alle skimmelsvampe har dette enzym i store mængder. 
I 2007 blev Bactiquant metoden lanceret. Den måler på en bakteriel hydrolase-aktivitet, der korrelerer med bakteriel biomasse. Mycometer har i dag en række patenter og varemærker. Virksomhedens teknologi er testet og verificeret af US-EPA (den amerikanske miljøstyrelse).

PRINCIPPET

Målemetoden benytter sig af fluorescens teknologi som er meget sensitiv. Prøven tilsættes et enzymsubstrat med en påsat fluorofor. Enzymet, der findes hos den gruppe af mikroorganismer man ønsker at måle, spalter fluroforen af enzymsubstratet. Den frigivne mængde fluorofor måles med en fluorometer og mængden af frigivet fluorofor per tidsenhed korrelerer med mængden af mikroorganismer (bakterier eller skimmelsvampe).

ROBUSTHED

Der er flere årsager til, at Mycometers teknologi er kendetegnet ved en meget høj reproducerbarhed. Dels måles mikroorganismer intakte, dvs. man kan måle på dem uden at ændre deres miljø markant, og på anden vis skade dem. Man skal ikke ekstrahere kemiske stoffer ud af cellerne. Det er en stor fordel sammenlignet med mange andre teknologier, da ekstraktionsprocedurer kan være svære at reproducere, og ofte medfører, at prøveresultaterne bliver langt mindre pålidelige.